TY - ABST

T1 - Kortlægning af ph.d.-vejledningskurser på danske universiteter

T2 - Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) 2016

AU - Godskesen, Mirjam Irene

AU - Kobayashi, Sofie

AU - Wichmann-Hansen, Gitte

PY - 2016/5/18

Y1 - 2016/5/18

N2 - Baggrund Den markante stigning i optaget af ph.d.-studerende er ikke kun et dansk fænomen, men en global tendens, og forskning og udvikling indenfor ph.d.-uddannelse og -vejledning er vokset markant gennem de sidste to årtier, og dermed også pædagogisk opkvalificering af ph.d.-vejledere, som dette bidrag vil belyse. International forskning viser, at den mest brugte tilgang er kurser, workshops og seminarer (Kiley, 2011), men andre tilgange er også beskrevet, for eksempel skrivning som udgangspunkt for en kritisk undersøgelse af egen vejledning (Manathunga, Peseta, & McCormack, 2010), online-kurser, der understøtter refleksion og feedback gennem case beskrivelser (Brew & Peseta, 2004) og frokostmøder udformet som refleksive samtaler blandt ph.d.-vejledere (Spiller, Byrnes, & Bruce Ferguson, 2013). I en undersøgelse af indholdet af workshops og seminarer for vejledere i Australien 2000-2010 fandt Kiley (2011) at de mest almindelige indholdselementer var vejledningsrelationen, forventningsafstemning, monitorering af fremskridt, vejlederroller og -ansvar, samt institutionens politik på området. Formål Formålet med dette bidrag er at præsentere et samlet overblik over igangværende kompetence-udviklingsforløb for ph.d.-vejledere i Danmark, samt at identificere, hvad der kendetegner kvalitet i disse forløb. Formålet er også, at sammenholde den danske oversigt med internationale tendenser og anbefalinger i litteraturen om udvikling af ph.d.-vejledning, og på den baggrund at komme med anbefalinger til fremtidig praksis på området. Metode I vores undersøgelse baseres data dels på en tematisk analyse af eksisterende kursusbeskrivelser (Braun & Clarke, 2006) og dels på en spørgeskemaundersøgelse med åbne svarfelter. Dataindsamling og analyse foretages i februar/marts 2016. Respondenter rekrutteres gennem DUNs Netværk for Udvikling af Ph.d.-vejledning (NUP), og ved henvendelse til øvrige kursusudbydere på ph.d.-skoler identificeret gennem universiteternes hjemmesider. Præliminære resultater bliver fremlagt og valideret i NUP medio marts inden den endelige præsentation på DUN konferencen. Resultater og diskussion I det samlede overblik over vejledningskurser vil vi forholde os til hvilke elementer, der indgår (indhold), hvordan der undervises (form), kursernes (eller kompetenceudviklingsforløbenes) omfang, organisering og incitamenter (frivilligt eller obligatorisk), samt hvorfor kurserne udbydes og med hvilke evalueringsresultater. Vi vil desuden afdække, hvad der informerer vores didaktiske valg i udformningen af kurser. Endelig vil vi give svar på, i hvilken grad vi former kurserne efter egne interesser eller løser en (bunden) opgave for vores ph.d.-skoler? Det sidste er et spørgsmål om, hvorvidt ph.d.-vejlederkurserne er et styringsredskab for ph.d.-skolerne eller et kompetence-udviklingsforum for vejlederne. Bidraget skal danne grundlag for en diskussion af fremtidens kompetenceudvikling for ph.d.-vejledere i Danmark. Referencer: Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101. Brew, A., & Peseta, T. (2004). Changing postgraduate supervision practice: A programme to encourage learning through reflection and feedback. Innovations in Education and Teaching International, 41(1), 5-22. Kiley, M. (2011). Developments in research supervisor training: causes and responses. Studies in Higher Education, 36(5), 585-599. Manathunga, C., Peseta, T., & McCormack, C. (2010). Supervisor development through creative approaches to writing. International Journal for Academic Development, 15(1), 33-46. Spiller, D., Byrnes, G., & Bruce Ferguson, P. (2013). Enhancing postgraduate supervision through a process of conversational inquiry. Higher Education Research & Development, 32(5), 833-845.

AB - Baggrund Den markante stigning i optaget af ph.d.-studerende er ikke kun et dansk fænomen, men en global tendens, og forskning og udvikling indenfor ph.d.-uddannelse og -vejledning er vokset markant gennem de sidste to årtier, og dermed også pædagogisk opkvalificering af ph.d.-vejledere, som dette bidrag vil belyse. International forskning viser, at den mest brugte tilgang er kurser, workshops og seminarer (Kiley, 2011), men andre tilgange er også beskrevet, for eksempel skrivning som udgangspunkt for en kritisk undersøgelse af egen vejledning (Manathunga, Peseta, & McCormack, 2010), online-kurser, der understøtter refleksion og feedback gennem case beskrivelser (Brew & Peseta, 2004) og frokostmøder udformet som refleksive samtaler blandt ph.d.-vejledere (Spiller, Byrnes, & Bruce Ferguson, 2013). I en undersøgelse af indholdet af workshops og seminarer for vejledere i Australien 2000-2010 fandt Kiley (2011) at de mest almindelige indholdselementer var vejledningsrelationen, forventningsafstemning, monitorering af fremskridt, vejlederroller og -ansvar, samt institutionens politik på området. Formål Formålet med dette bidrag er at præsentere et samlet overblik over igangværende kompetence-udviklingsforløb for ph.d.-vejledere i Danmark, samt at identificere, hvad der kendetegner kvalitet i disse forløb. Formålet er også, at sammenholde den danske oversigt med internationale tendenser og anbefalinger i litteraturen om udvikling af ph.d.-vejledning, og på den baggrund at komme med anbefalinger til fremtidig praksis på området. Metode I vores undersøgelse baseres data dels på en tematisk analyse af eksisterende kursusbeskrivelser (Braun & Clarke, 2006) og dels på en spørgeskemaundersøgelse med åbne svarfelter. Dataindsamling og analyse foretages i februar/marts 2016. Respondenter rekrutteres gennem DUNs Netværk for Udvikling af Ph.d.-vejledning (NUP), og ved henvendelse til øvrige kursusudbydere på ph.d.-skoler identificeret gennem universiteternes hjemmesider. Præliminære resultater bliver fremlagt og valideret i NUP medio marts inden den endelige præsentation på DUN konferencen. Resultater og diskussion I det samlede overblik over vejledningskurser vil vi forholde os til hvilke elementer, der indgår (indhold), hvordan der undervises (form), kursernes (eller kompetenceudviklingsforløbenes) omfang, organisering og incitamenter (frivilligt eller obligatorisk), samt hvorfor kurserne udbydes og med hvilke evalueringsresultater. Vi vil desuden afdække, hvad der informerer vores didaktiske valg i udformningen af kurser. Endelig vil vi give svar på, i hvilken grad vi former kurserne efter egne interesser eller løser en (bunden) opgave for vores ph.d.-skoler? Det sidste er et spørgsmål om, hvorvidt ph.d.-vejlederkurserne er et styringsredskab for ph.d.-skolerne eller et kompetence-udviklingsforum for vejlederne. Bidraget skal danne grundlag for en diskussion af fremtidens kompetenceudvikling for ph.d.-vejledere i Danmark. Referencer: Braun, V., & Clarke, V. (2006). Using thematic analysis in psychology. Qualitative Research in Psychology, 3(2), 77-101. Brew, A., & Peseta, T. (2004). Changing postgraduate supervision practice: A programme to encourage learning through reflection and feedback. Innovations in Education and Teaching International, 41(1), 5-22. Kiley, M. (2011). Developments in research supervisor training: causes and responses. Studies in Higher Education, 36(5), 585-599. Manathunga, C., Peseta, T., & McCormack, C. (2010). Supervisor development through creative approaches to writing. International Journal for Academic Development, 15(1), 33-46. Spiller, D., Byrnes, G., & Bruce Ferguson, P. (2013). Enhancing postgraduate supervision through a process of conversational inquiry. Higher Education Research & Development, 32(5), 833-845.

KW - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

KW - PhD vejledning

KW - PhD vejledningskurser

M3 - Konferenceabstrakt til konference

Y2 - 17 May 2016 through 18 May 2016

ER -