20. februar 2023

Kandidat i STEM-undervisning: Jeg vil præge udvikling af naturfag i Danmark 

Uddannelse

Der er behov for mere dansk forskning, som også er rettet mod den lærer, der ikke er akademisk anlagt, mener Hans-Christian Borggreen Keller. Og han vil gerne vil være med til at skabe den. 

Hans-Christian Borggreen Keller
For Hans-Christian Borggreen Keller er STEM mest af alt en metode, der gør undervisningen anvendelsesorienteret og problembaseret.

Hans-Christian Borggreen Keller underviser både skoleelever og lærerstuderende og vejleder samtidig sine kollegaer i STEM-undervisning. Men efter at have fuldført sin kandidat i STEM-undervisning sidste år, har han også ambitioner om at nå endnu bredere ud med sit arbejde.  

“Det kunne være rigtig fedt at arbejde med udvikling af naturfagsområdet på et nationalt plan,” fortæller han. 

“Jeg synes, der er behov for mere dansk forskning, som også er rettet mod den lærer, der måske ikke er så akademisk anlagt. Det kunne være spændende at lave noget forskning i, hvordan vi gør STEM tilgængeligt og operationelt for den enkelte.” 

Hans-Christian Borggreen Keller blev selv lærer med linjefag i alle tre naturfag og matematik, og derfor faldt den tværfaglige tankegang ham naturlig fra starten. Men han savnede et bedre teoretisk ståsted for at lave tværfaglig og anvendelsesorienteret undervisning. 

“Jeg var meget interesseret i, hvilke teorier der lå til grund for at arbejde tværfagligt. Og da jeg kom i gang med den her uddannelse, fandt jeg ud af, at det var den helt rigtige. Jeg ser den her uddannelse som en måde at løfte grundskolen fagligt for både elever og lærere." siger Hans-Christian Borggreen Keller.

 

STEM-vejleder og underviser 

Under studiet kom Hans-Christian Borggreen Keller til en privatskole, der havde planer om at fokusere på STEM. Her er han i dag STEM-vejleder samt lærer i matematik, fysik og kemi. 

“Jeg er med i undervisningen, hvor jeg hjælper mine kolleger med at arbejde tværfagligt,” fortæller Hans-Christian Borggreen Keller. 

“Lige nu forbereder jeg en kursusrække for kollegerne over de næste tre måneder. Vi starter med at tale om problembaseret læring og gennem forskellige forløb kommer de til at arbejde med det.” 

Omkostningsfri tørtræning

Ved siden af bruger Hans-Christian Borggreen Keller tiden på at undervise kommende lærere i biologi og geografi på den digitale læreruddannelse på UC Syd. Her oplever han også, at kandidatuddannelsen har givet ham flere ting at byde ind med.  

"Jeg har foreslået til den kommende opstart til august, at der er et valgfrit modul i STEM-didaktik, hvor man også kan give lærerstuderende indsigt i, hvordan man kan lave didaktisk transposition," siger han. 

“Det er ikke en struktureret indsats på nationalt plan. Men giver noget videre til nogle lærerstuderende, der relativt hurtigt kan komme ud og arbejde med det i deres praktik. Så de får en omkostningsfri tørtræning inden de skal ud i virkeligheden og have en fuld klasse hele tiden, og det pludselig bliver udfordrende at tænke nyt.” 

STEM som metode 

For Hans-Christian Borggreen Keller er STEM mest af alt en metode, der gør undervisningen anvendelsesorienteret og problembaseret. Når det kommer til at udbrede den form for undervisning, foretrækker han begrebet praksisfaglighed.  

“STEM kan som begreb være svært for mange at forholde sig til. Praksisfaglighed består af to danske ord, som lærere i forvejen kender. Samtidig kan lærere høre på ordet faglighed, at det ikke kommer til at tage noget fra dem, som de har arbejdet i mange år på at tilegne sig,” forklarer han.  

Jeg ser den her uddannelse som en måde at løfte grundskolen fagligt for både elever og lærere.

Hans-Christian Borggreen Keller

Uanset hvad denne pædagogiske strømning skal ende med at hedde, så er Hans-Christian Borggreen Keller ikke i tvivl om, at den er kommet for at blive.  

“Praksisfaglighed handler om at gøre fagene praktisk orienterede uden at gå på kompromis med fagligheden.” 

Robotarm over bøger 

Hans-Christian Borggreen Keller oplever selv, at han i denne type undervisning kan lade eleverne arbejde med nogle faglige stofområder, som ligger langt højere end det, de kan normalt.  

“Et tredimensionelt koordinatsystem kan være abstrakt for mange, Men hvis du har en robotarm, kan du se det fysisk. I stedet for at eleverne læser eller skriver om det, kan de kan få robotten til at tage et objekt og flytte det fra en side til en anden. Jeg vil mene, at det er noget, som kræver langt mere ræsonnement. Og det betyder også, at jeg får nogen med i den faglige diskussion, som måske ikke er vild med det boglige,” fortæller han.  

“Hvis de blev mødt med et formelt læremiddel er det relativt svært for dem. Men lige så snart du kobler det praktiske element på, og lader dem fordybe sig, så kan du trykke barren op ad.”  

Emner